Nogle ting er bare længe undervejs, og dette var endnu en af de der ting der får lov til at ligge lidt for længe.
For ca 1½ år siden havde min storesøster et meget specifikt ønske til hendes 25 års fødselsdag. Hun ønskede sig et portræt foto – af hende selv som 25 årig, hvilket jeg selvfølgelig indvilgede i. Det gik dog lidt trægt med at få fundet en dag hvor vi kunne tage billedet, og så rejste jeg til Paris i 6 mdr på studieophold. Selve foto-sessionen fandt derfor først sted dette forår, kort før hendes 26 års fødselsdag. I dag blev så dagen hvor billederne var fremkaldt, rammen var kommet hjem, og det hele blev afleveret til en meget glad søster.
Selv er jeg meget godt tilfreds med resultatet, og det lod til at Majken også var det, og så er alt jo godt.